Handelsbetingelser

Aftalens indgåelse
Når du opretter en fast donation til den danske Ukraine komité (herefter DDUK), indgår du aftale med:

Den danske Ukraine komité
Kongens Nytorv 22, 4.
1050 København K
CVR 43107216

Når du har oprettet en fast donation, modtager du en kvittering som dokumentation for aftalen på e-mail.

Betaling
Når du vælger at betale din faste donation med kreditkort eller MobilePay, accepterer du samtidig, at DDUK automatisk kan trække penge på dit kreditkort hver måned, så længe aftalen ikke opsiges. Vi trækker pengene første gang ved oprettelse. Ved oprettelse før den 15. i en måned sker næste træk den 2. hverdag måneden efter. Ved oprettelse den 15. eller senere sker næste træk først 2. hverdag i den næstfølgende måned.

Du har selv ansvaret for at opdatere dine betalingsoplysninger, hvis dit kreditkort bliver spærret eller udløber. Det kan du gøre på mitmedlemskab.dk/dduk. Du logger ind med dit faste donationsnummer og dit postnummer. Såfremt du ikke har opdateret dine betalingsoplysninger rettidigt, vil din faste donation bortfalde, og du vil skulle oprette dig igen på hjemmesiden.

Fortrydelsesret
Du har ret til at fortryde dit køb i 14 dage. Fortrydelsesretten regnes fra det tidspunkt, hvor du har oprettet aftalen om den faste donation. Hvis fristen udløber på en helligdag eller en lørdag, kan du vente til den følgende hverdag. Fortrydelsesretten er overholdt, hvis du sender din meddelelse om fortrydelse, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

Hvis du vil gøre brug af din fortrydelsesret, skal du i en skriftlig erklæring meddele dette til DDUK på e-mail: kontakt@dduk.dk. Du bedes opgive dit fulde navn, dit faste donationsnummer og datoen for oprettelsen af den faste donation.

Herefter refunderer vi din betaling hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest 30 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Du vil selv skulle dække eventuelle gebyrer i forbindelse med tilbagebetalingen.

Opsigelse
Du kan til enhver tid vælge at opsige din aftale om fast donation. Den faste donation kan opsiges inden den 15. i en given måned og vil derved være gældende for den faste donation i den kommende måned. Eksempel: Hvis du vil opsige din faste donation gældende fra oktober 2023, skal dette ske senest 14. september 2023.

Opsigelse af din faste donation, kan ske på på mitmedlemskab.dk/dduk. Du logger ind med dit faste donationsnummer og dit postnummer.

Ændring af dine oplysninger
Har du ændringer til din faste donation, f.eks. ændret e-mailadresse, nyt kreditkort m.m., gøres det på mitmedlemskab.dk/dduk. Du logger ind med dit faste donationsnummer og dit postnummer. Det er dit eget ansvar at oplyse ændret e-mailadresse, da vi ikke automatisk får besked herom.

Ændringer i vilkår
DDUK kan løbende ændre og tilrette betingelserne for faste donationer. Ved væsentlige ændringer vil du modtage en varsling via e-mail. Ved væsentlige ændringer kan aftalen opsiges med 14 dages varsel med virkning, fra ændringen træder i kraft. 

Persondata
DDUK opbevarer ikke personoplysninger omkring den enkelte donor. På samme vis offentliggør Komiteen heller ikke navne på bidragsydere uden samtykke. Ved oprettelse af fast donation opbevares således kun navn, e-mailadresse samt oplysninger til brug for løbende træk af donation.

Du kan ændre i dine oplysninger på mitmedlemskab.dk/dduk.

Kundeservice
Har du spørgsmål til din faste donation, så er du meget velkommen til at kontakte vores kundeservice på e-mail: dduk@repiit.com.

Du bør i din henvendelse altid angive dit faste donationsnummer.